Det er under en uge siden, at Martin Spelmann afviste, at han skulle fortsætte karrieren i OB. Til gengæld er et udlandseventyr ikke udelukket.
AC Horsens’ energiske midtbanespiller, Martin Spelmann, har haft en fremragende sæson i det østjyske. Og det belønner sig nu.
Han udtaler til bold.dk, at der er flere klubber, der har vist ham interesse.
”Der har været lidt rundt omkring. Der har været lidt tyrkisk og lidt belgisk, siger Spelmann til bold.dk. Samtidig fortæller den 25-årige midtbaneslider også, at der er masser af dansk interesse for ham.
Martin Spelmann fik sin fodboldopdragelse i Brøndby, hvor han under René Meulensteen blev fast mand. Spelmann mistede dog efterfølgende sin startplads, og siden blev det ikke til meget spilletid.
Et skifte til AC Horsens var til gengæld med til at kickstarte karrieren, og 25-årige Spelmann var med ligalandsholdet på træningstur på vinterpausen.