Udinese-ikon bliver i klubben resten af sin karriere

0

Udinese Calcio35-årige Antonio Di Natale fortæller i dag, at han bliver i Udinese, skriver under på en ny kontrakt og er hos den italienske klub indtil hans karriere slutter.

Sølvræven Di Natale har over de seneste par år ikke kunnet stoppe med at score mål. Han har derfor også på flot vis befundet sig indenfor top fem på topscorerlisten i Serie A efter alle de sidste fire sæsoner.

Nu meddeler den garvede italiener til klubbens store glæde, at han bliver hos de sort-hvide og vil befinde sig der resten af sin tid som professionel fodboldspiller.

”Jeg bliver hos Udinese. Jeg vil slutte min spillerkarriere med denne klub,” meddeler Di Natale til Udinese Channel og tilføjer:

”Jeg vil mødes med Gino Pozzo i næste uge hvor jeg vil skrive under,” slutter han.

35-årige Antionio Di Natale kom til Udinese i 2004, hvor han har optrådt hele 298 gange for italienerne, og samtidig scoret imponerende 158 kasser. Han har desuden repræsenteret Italien på landsholdet 42 gange og scoret 11 mål for ’Azzurri’.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE