
Foto: Shutterstock
Der er fire klubber tilbage i European Super League, og tiden er snart inde til at de skal beslutte sig, hvorvidt de vil fortsætte projektet eller ej.
Det siger UEFA’s præsident Aleksander Ceferin, som er klar i mælet.
“Det er krystalklart, at klubberne må bestemme sig for, hvorvidt de er Super League-klubber eller europæiske klubber,” siger Ceferin ifølge AP og tilføjer:
“Hvis de siger, at de er Super League-klubber, så spiller de selvfølgelig ikke med i Champions League. Og hvis det er tilfældet, så kan de spille i deres egen turnering.”
European Super League startede med at blive lanceret som en turnering med 12 klubber, men efter få dage var der kun fire klubber tilbage.
Det ligger endnu ikke klart, om de fire klubber har tænkt sig at fortsætte projektet med nogle andre klubber.
De resterende fire klubber, der endnu ikke har meldt sig ud, er Real Madrid, FC Barcelona, Juventus og AC Milan.
Det er bestemt heller ikke nogen billig løsning at melde sig ud af European Super League. Det kunne tyske Der Spiegel afsløre.