Underskud i Odense på 26 millioner kroner

0

OBOdense Sport og Event har i dag præsenteret et regnskab for 2012 der lød på et underskud på 26,1 millioner kroner, grundet svigtende sportslige resultater.

I dag har Superliga-klubben OB fremlagt deres regnskab for 2012, der var en smule nedslående. Det blev nemlig til et underskud på 26,1 millioner kroner, hvilket ikke tilfredsstiller bestyrelsesformanden:

”Vi er naturligvis ikke tilfredse med resultatet. Når det er sagt, så har vi holdt niveau på driften i forhold til 2011, og det skyldes ikke mindst, at vi har formået at skabe en god og positiv udvikling i flere dele af koncernen, mens det i høj grad er vores sportslige nedtur i foråret, der koster dyrt på bundlinjen,” siger Niels Thorborg.

”Gennem 2012 har vi tilpasset og udviklet OB-truppen, og vores resultater og spil i efteråret viser, at vi igen er på rette vej. Der kan ikke være tvivl om, at vi har viljen og styrken til at komme tilbage til dansk fodbolds top, hvor vi hører hjemme,” slutter formanden Niels Thorborg i en pressemeddelelse.

Odense Sport og Event forventer dog et bedre resultat i 2013. Sidste sæsons forfærdelige tiendeplads er da også blevet vekslet til en sjetteplads i denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE