AGF’s 22-årige midtbanespiller Emil Scheel har i dag forlænget med klubben. Den nye kontrakt løber frem til sommeren 2014.
AGF kunne i dag skrive en ny kontrakt med den unge midtbanespiller, Emil Scheel.
22-årige Scheel har signeret en ny aftale, der binder ham i klubben frem til sommeren 2014.
“Jeg er rigtig glad for, at klubben har villet forlænge, inden vi gik ind i det sidste halve år af min gamle aftale. Det giver et praj om, at man gerne vil holde fast i mig og ikke risikere, at jeg kunne blive fristet af andre muligheder. Det tager jeg som et stort skulderklap,” forklarer Scheel til klubbens hjemmeside.
“Jeg har oplevet en fremgang både spillemæssigt og fysisk. Jeg er blevet bedre med bolden og har mere overskud. Men det, der har bidraget mest til min udvikling, er nok de samtaler, jeg har haft med Peter Sørensen og Jesper Sørensen.”
Scheel står noteret for elleve Superliga-kampe for AGF’erne i denne sæson.