Manchester United-legenden, Paul Scholes, har takket nej til et managerjob i League one-klubben, Oldham, som han ellers er stor fan af.
Paul Scholes er som sin fader stor fan af League one-klubben, Oldham, som netop har tilbudt den forhenværende Manchester United-spiller at blive klubbens næste manager.
Det tilbud har Scholes dog takket nej til, men han udelukker ikke at tage tjansen i klubben på et senere tidspunkt.
”Jeg bliver en dag manager for Oldham, som står mit hjerte nær. Men denne gang var det det rette job på det forkerte tidspunkt.”
”Når jeg skal være manager, vil jeg gøre det 100 procent. Lige nu har jeg mange forpligtelser og ting i mit liv, som jeg ikke bare kan droppe,” skriver Manchester United-legenden i en klumme i Independent.
40-årige Paul Scholes repræsenterede Manchester United i hele sin karriere. Nu arbejder han som ekspert på tv.