Den uruguayanske venstrefløj, Christian Rodríguez, er fortid i FC Porto. Rodríguez’ nye arbejdsgiver er spanske Atletico Madrid.
Christian Rodríguez, der fylder 27 år i starten af næste sæson, skifter på en fri transfer fra FC Porto til Atletico Madrid. Kantspilleren har fået en fireårig kontrakt med hovedstadsklubben.
Det blev til mere end 70 kampe for de portugisiske mestre i løbet af de fire år, Rodríguez var i FC Porto.
Hans tid hos FC Porto blev dog ikke afsluttet på den bedste måde, da interne problemer med træner, Vitor Pereira, betød, at landsholdsspilleren fra Uruguay ikke fik mange minutter i denne sæson.
Derfor var det også ganske naturligt, at Christian Rodríguez’ kontrakt ikke blev forlænget. Fra næste er det altså Atletico Madrid, der får gavn af fløjspilleren.