Valdes fejler Monaco-lægetjek

0

Victor ValdesVictor Valdes kommer ikke til AS Monaco i denne omgang. Den tidligere FC Barcelona-keeper dumpede lægetjekket i Monaco, derfor er han klubløs nu.

Den spanske keeper, Victor Valdes, gjorde det klart for halvandet år siden, at han ikke ville forlænge med FC Barcelona.

Siden da har det længe ligget i kortene, at Valdes skulle til den franske rigmandsklub AS Monaco. Men i marts måned blev Valdes alvorligt skadet, og den skade betyder nu, at han skal væbne sig med tålmodighed for at finde sin nye arbejdsgiver.

Tidligere mandag var Valdes til lægetjek i Monaco, men han dumpede lægetjekket i klubben.

“Victor Valdes er skadet, og kommer derfor ikke hertil,” forklarer sportsdirektør Vadim Vasilyev ifølge Mundo Deportivo.

Det er derfor uvist, hvor Valdes fortsætter karrieren. Men et er sikkert. Han er kontraktløs lige nu.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE