Valencias præsident, Amadeo Salvo, beræfter i dag, at Roberto Soldado skal til Tottenham. Han beskriver aftalen mellem parterne som ’total’.
I lang tid har Tottenham jagtet en angriber, og her er klubben nået længst i forhandlingerne med Roberto Soldado, som gerne vil videre fra Valencia.
Diverse rygter har da også kædet dem meget tæt sammen, og nu skulle aftalen angiveligt være utroligt tæt på at være færdiggjort.
”Aftalen med Tottenham er total,” bliver Valencia-præsident, Amadeo Salvo, kort og kontant citeret for af mediet, Las Provincias, men siger yderligere om aftalen:
”Et problem er opstået med agenterne. Så snart det er løst, tager han af sted,” tilføjer Salvo om Soldado-forhandlingerne.
28-årige Roberto Soldado rykkede til Valencia i 2010 fra Getafe, og har siden da optrådt over 100 gange for den spanske storklub samt scoret 60 mål.