Valencia-træner skrider efter modgang

0

ValenciaValencias cheftræner gennem de sidste 18 måneder, Nuno Espirito Santo, har forladt trænersædet efter søndagens nederlag til Sevilla.

Nuno Espirito Santo føler ikke, at han kan tilføre mere i Valencia efter 18 måneder i trænersædet.

Derfor har han forladt posten efter søndagens nederlag til Sevilla på 1-0. Nederlaget betyder, at klubben ikke har vundet i de sidste tre kampe.

Den 41-årige cheftræner bekræftede sin beslutning på et pressemøde efter slutfløjt.

“Før kampen talte jeg med præsidenten og med ejeren, Peter Lim. Vi talte også sammen efter kampen.”

“Vi er alle enige om, at situationen ikke er god, og vi ønsker alle det bedste for klubben. Det er grunden til at jeg har truffet min beslutning om at forlade klubben,” fortalte han på pressemødet.

Valencia ligger efter 13 spillerunder på en niendeplads i La Liga med 19 point på kontoen.

I Champions League-gruppespillet ligger man på en tredjeplads med et point op til Gent på andenpladsen.

Dermed skal Valencia vinde deres sidste kamp mod bundtroppen Lyon, for at have en chance for videre avancement i Champions League, ellers gælder det Europa League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE