
Foto: FC Midtjylland
Mange fik næsten kaffen galt i halsen, da Rafael van der Vaart blev præsenteret som ny FC Midtjylland-spiller op til denne sæson.
Van der Vaart er dog ikke blevet den store succes i klubben, som man havde forventet. Det afslører sportsdirektør Claus Steinlein meget ærligt.
Steinlein havde formentlig ikke forlænget kontrakten, hvis den blot var på et år i stedet for to.
“Jeg tror, det er herfra og så til plejehjem. Men som udgangspunkt så har vi ham i to år. Jeg synes, han har set lidt rusten ud, haft en del skader og ikke rigtig kommet tilbage. Så havde vi ikke haft et år mere med ham, havde vi sikkert fundet en aftale og sagt, det var hans sidste år i FC Midtjylland,” siger Claus Steinlein til Canal 9.
Rafael van der Vaart har kontrakt med FCM frem til juni 2018.