
Foto: Shutterstock
Hvis du troede, at Zlatan Ibrahimovic var ved at pudse støvlerne af og placere dem på hylden, så kan du godt tro om igen.
I en alder af 38 år er svenskeren nemlig på ingen måde færdig som fodboldspiller. Det slår han fast i en video på Twitter, som minder om en teaser til en stor biograffilm.
Zlatan speaker selv undervejs i videoen, hvor han siger følgende:
“Så I tror, jeg er færdig. At min karriere snart er forbi. I kender mig ikke.”
“Hele mit liv har jeg skullet kæmpe. Ingen troede på mig, så jeg var nødt til at tro på mig selv.”
“Nogle folk ville knække mig, men de gjorde mig kun stærkere. Andre ville udnytte mig. De gjorde mig smartere.”
“Til alle: Jeg har kun at sige: Jeg er ikke som jer, fordi jeg ikke er jer.”
“Jeg er Zlatan Ibrahimovic, og jeg varmer bare op.”
Se hele videoen her:
I'm just warming up pic.twitter.com/7GLlrCIG4a
— Zlatan Ibrahimović (@Ibra_official) July 25, 2020
Zlatan Ibrahimovic vendte retur til AC Milan den 27. december 2019 på en fri transfer, hvor han skrev under på en kontrakt frem til den 31. august 2020.
Han fik sin kamp nummer 100 i Milan-trøjen den 15. juli, mens han også skrev rekord den 29. juli, da han blev den første spiller til at opnå 50 Serie A-mål for begge Milano-klubber, eftersom han også har en fortid i Inter Milan.