Vil I have Nolito, Barca? Så betal hans frikøbsklausul

0

Video: Nolito – Se mål, assists og skillsCelta Vigo slipper kun sin store profil, Nolito, hvis en klub udløser hans frikøbsklausul, fastslår sportsdirektør, Miguel Torrecilla.

FC Barcelona er på rygtebørsen blevet kædet sammen med Nolito ved flere lejligheder.

Seneste skud på stammen er, at den spanske storklub overvejer at leje den 29-årige angriber her i januar måned, men det kan de godt glemme alt om.

Celta Vigo slipper nemlig under ingen omstændigheder Nolito, hvis ikke hans frikøbsklausul aktiveres.

“Med hensyn til Nolito vil Celta holde sig til klausulen. Det er meget simpelt og nemt at forholde sig til – det er en frikøbsklausul, og længere er den ikke,” siger sportsdirektør i Celta, Miguel Torrecilla, ifølge ESPN og fortsætter:

“Hvem, der end er interesseret i at hente ham, må betale klausulen. Der findes ingen anden løsning.”

Nolitos frikøbsklausul er på 135 millioner kroner. Han har kontrakt med Celta frem til sommeren 2019.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE