Nicki Bille skiftede i sidste sommer til spanske Villarreal. Indtil nu er det ikke blevet til særligt meget spilletid for førsteholdet, og nu udlejes han.
Sidste sommer skiftede Nicki Bille tilværelsen i FC Nordsjælland ud med spanske Villarreal. Gennem sin tid hos spanierne er det nærmest kun blevet til spilletid for andethold. Nu har man så også valgt at udleje danskeren.
Det er en anden spansk klub, Elche, der får glæde af ham fremover. Klubben huserer lige nu i Segunda Division. I sidste sæson var de tæt på at rykke op til landets bedste række.
Nicki Bille kommer til at spille næste sæson hos Elche, og skifter derefter tilbage til Villarreal, hvor han er på kontrakt.