Villas-Boas bekræfter Soldado-interesse

0

Tottenham HotspurTottenhams manager, Andre Villas-Boas, bekræfter i dag, at man er interesserede i Valencias angrebsprofil, Roberto Soldado, men at intet er aftalt endnu.

I længere tid har Tottenham været kædet sammen med den 28-årige angriber, Soldado, men forhandlingerne om spanieren er endnu ikke påbegyndt.

Men det kan måske ændre sig snarligt, da Tottenham-manager, Andre Villas-Boas, i dag meddeler, at klubben er interesserede i at hente angriberen til White Hart Lane.

”Roberto er en af de spillere som vi har fulgt og hans karriere taler for sig selv. Han er en fantastisk angriber,” lyder det fra den portugisiske manager på et pressemøde, og han fortsætter:

”Men lige nu er der ikke en aftale i gang, det er blot interesse og samtaler,” tilføjer han.

Tottenham kan dermed i nær fremtid komme til at hoste op med en god pose penge, da Valencia kun slipper 28-årige Roberto Soldado for en pris, som kan matche hans frikøbsklausul på cirka 220 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE