Sevillas profil Vitolo fortæller, at han før denne sæson var tæt på at skifte til Atletico Madrid. Han valgte dog i stedet at forlænge med Sevilla.
Kort før sidste sommers transfervindue lukkede, meddelte Sevilla, at de havde forlænget kontrakten med Vitolo frem til sommeren 2020.
Det kunne dog være gået anderledes. Vitolo fortæller nemlig til Cadena Cope, at han var tæt på et skifte til Atletico Madrid, der havde kastet sin kærlighed på kantspilleren.
27-årige Vitolo forklarer i interviewet, at han i dag både er glad og stolt over at spille for Sevilla.