Watfords manager Quique Sanchez Flores taler rosende om Emmanuel Adebayor og afviser ikke, at man henter ham.
Siden Adebayors kontrakt med Tottenham blev revet over i september har togoleseren stået uden klub – nu kan han imidlertid være på vej tilbage til den engelske Premier League.
”Jeg kender godt Emmanuel Adebayor. Jeg kender ham rigtig godt,” udtaler Flores på et pressemøde og uddyber:
”Jeg elsker spillere med karakter, med talent, med sult og sjæl.”
Den spanske manager nægtede dog at bekræfte forhandlinger med nogle spillere, og heller ikke direkte adspurgt af journalisterne affirmerede han 31-årige Adebayors navn.
”For mig er det vigtigste, at gode spillere har lyst til at spille for Watford. Det er gode nyheder. Vi ville byde alle gode spillere velkommen,” afslutter den 50-årige manager.
Efter en god sæsonstart ligger oprykkerne fra Watford på en øjeblikkelig 11.-plads i tabellen.