Wenger om Barca-interesse: Har svært ved at tage det seriøst

0

Wenger om Barca-interesse: Har svært ved at tage det seriøstArsene Wenger har svært ved at tage FC Barcelonas interesse i Hector Bellerín seriøst. Backen er ikke til salg, lyder det fra franskmanden. 

FC Barcelona har haft svært ved at lukke hullet på højreback-positionen, efter Dani Alves forlod klubben til fordel for Juventus.

Sergio Roberto har ofte spillet pladsen, men nu har den spanske storklub udset sig Arsenals Hector Bellerín som den fremtidige løsning i højre forsvarsside.

Den 21-årige spanier står således højt på FC Barcelonas ønskeliste til sommerens transfervindue, men en handel bliver ikke let, så længe Arsene Wenger er manager i Arsenal.

“Vi har lige forlænget kontrakten. Han har nogle utrolige år foran sig. Det er meget svært at tage disse ting seriøst,” lyder det ifølge Daily Mail fra franskmanden, der henviser til Bellerín kontraktforlængelse fra november måned, der binder ham til Arsenal frem til sommeren 2022.

Hector Bellerín har en fortid på FC Barcelonas akademi La Masia. Han skiftede som ungdomsspiller til engelsk fodbold og Arsenal i 2011.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE