Arsené Wenger mener, at Mesut Özil har været alle de 425 millioner kroner værd, som man betalte til Real Madrid for ham.
Det kom som en overraskelse for mange, da Mesut Özil forlod Real Madrid på sommerens sidste transfer-dag tilbage i 2013.
Özil kostede The Gunners 425 millioner kroner, og manager Arsené Wenger mener, at tyskeren er samtlige millioner værd.
“Jeg brugte 425 millioner kroner på Özil, og det var et røverkøb, fordi han er en topspiller. Vi skaber mange chancer på holdet, men Özil er vores største assist-mager,” fortalte Arsené Wenger ifølge The Guardian og fortsatte:
“Jeg elsker at gøre et røverkøb. Hvem gør ikke det? Jeg købte Patrick Vieira for 27 millioner kroner, og det var et røverkøb. Vi er i en position, hvor vi gerne vil opnå noget, og hvis jeg finder den rigtige kvalitet, så vil jeg handle i januar.”
I denne sæson har Özil indtil videre leveret elleve assists i 12 kampe.