West Bromwich forlænger med rutineret stopper

0

West BromwichWest Bromwich Albion har forlænget kontrakten med den 33-årige Gareth McAuley, så den nu varer frem til sommeren 2015.

West Bromwich har haft en strålende sæson i Premier League, hvor specielt sæsonstarten var fantastisk. De slutter i morgen deres sæson mod Manchester United.

Inden da har West Brom-fansene noget at glæde sig over. Klubben har nemlig forlænget kontrakten med den 33-årige forsvarsspiller Gareth McAuley frem til 2015. Hans kontrakt stod til at udløbe til sommer.

”Gareth har været vigtig i omklædningsrummet. Han har præsteret enestående denne sæson og fortjener enhver belønning. Jeg er henrykt over, at aftalen er på plads,” siger manager Steve Clarke til klubbens hjemmeside.

Gareth McAuley kom til West Bromwich Albion fra Ipswich tilbage i 2011. Han har i alt haft 73 optrædener for klubben, hvor han har scoret fire gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE