65-årige Zdenek Zeman ligner manden, der skal tage over i AS Roma i næste sæson.
Den rutinerede tjekkiske træner, Zdenek Zeman, ventes meget snart at blive præsenteret som ny cheftræner i italienske AS Roma. Ifølge Zemans nuværende klub, Pescara, er det hele stort planlagt.
”Zeman skal til Roma. Alt er stort set på plads. Han kunne ikke afvise Romas tilbud, lyder det fra Pescaras præsident, Daniele Sebastiani.
Der venter nu en stor opgave for Zdenek Zeman, der skal forsøge at få Roma helt tilbage i toppen af italiensk fodbold. Noget som Luis Enrique ikke formåede i sidste sæson.
Zdenek Zeman har en imponerende lang trænerkarriere bag sig, som strækker sig over ca. 30 år. Fra 1997-1999 var Zeman såmænd også i spidsen for AS Roma.
Samtidig tæller hans træner-CV klubber som Napoli, Fenerbahce og Lazio.