Zinedine Zidane antyder Real Madrid-farvel

0

Video: Zidane bliver den næste Real Madrid-trænerReal Madrids cheftræner, Zinedine Zidane, kom med en kontroversiel udtalelse efter lørdagens nederlag til Atletico Madrid. Han antyder et farvel som træner.

Real Madrid led lørdag et 1-0-nederlag til Atletico Madrid, og efter kampen kom cheftræner Zinedine Zidane med en kontroversiel udtalelse om sin egen fremtid.

“I næste sæson vil der muligvis være ændringer, når det gælder spillere og træneren. Men for nu må vi fortsætte så længe vi har noget at kæmpe for,” fortalte Zinedine Zidane på sit obligatoriske pressemøde efter kampen ifølge goal.com.

“I dag var det meget svært. Det var et hårdt slag at tabe hjemme til Atletico Madrid. Det er svætr. Sandheden er, at jeg ikke er tilfreds med spillet, og jeg kan ikke være tilfreds med nederlaget i forhold til, hvordan vi spillede kampen.”

“Jeg har ansvaret. Det er spillerne, som spiller kampen, men jeg har ansvaret. Jeg skal se efter løsninger, så det ikke sker (at de taber, red.).”

Atletico Madrids franske angriber, Antoine Griezmann, blev matchvinder, da han scorede efter 53 minutters spil.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE