Zinedine Zidane giver grønt lys til Liverpool-emne

0

Real MadridZinedine Zidane har bekræftet, at Livepool-emnet, Denis Cheryshev, formentlig forlader Real Madrid i dag. 

Den spanske journalist, Paco González, fortalte søndag, at Liverpool er ude efter Real Madrid-spilleren, Denis Cheryshev, der meget vel kan være fortid på Santiago Bernabeu.

I hvert fald udtalte træner for Los Blancos, Zinedine Zidane, i aftes, at han regner med, at russeren forlader klubben i dag.

“Det får vi at se i morgen, men jeg tror, at han forlader klubben. Det vigtigste for ham er at få spilletid. Han er en god spiller, der har brug for spilletid, og jeg ønsker ham det bedste,” siger Zinedine Zidane ifølge Metro og tilføjer:

“Hvis han får en chance for at forlade klubben og spille fast, så er jeg glad på hans vegne. Men vi får at se i morgen.”

25-årige Denis Cheryshev blev også rygtet til Liverpool i sommer, da Brendan Rodgers var ved roret på Anfield Road. Ifølge Daily Mirror er The Reds ivrige efter at leje offensivspilleren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE