Zlatan til Van Persie: Forlad Arsenal

0

Zlatan til Van Persie: Forlad ArsenalZlatan var sammen med AC Milan med til at give noget af en lussing til Arsenal i denne uge. Nu råder han Robin van Persie til at forlade den engelske klub.

I midtugen var svenske Zlatan Ibrahimovic med til at køre Arsenal over i Champions League, da han sammen med resten af AC Milan-holdet vandt hele 4-0 på hjemmebane. Nu råder han englændernes Robin van Persie til at forlade klubben.

“Når du ikke vinder noget i flere år, vil folk forstå, hvorfor du forlader en klub, ligesom Cesc Fabregas. Fodbold handler om at vinde; hvis du ikke vinder, vil du forlade klubben. Jeg kender ikke Robin personligt. Jeg ved ikke, hvad han tænker – men jeg ved, hvad jeg ville have gjort,” udtaler Zlatan ifølge The Sun og fortsætter:

“Jeg har haft en masse klubskifter i mit liv. Jeg tager det som en udfordring, et eventyr. Jeg har vundet otte titler på otte år med forskellige hold. Hvis du bliver hos en klub, så føler du dig hjemme der, men når du skifter klub, så er det en rigtig test for dig.”

Zlatan Ibrahimovic har de mange seneste år været på kontrakt hos Ajax Amsterdam, Juventus, Inter, FC Barcelona og AC Milan. Alt imens har Robin van Persie kun spillet hos Arsenal, hvor han kom til fra Feyenoord i 2004.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE