Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Hovedsaligt om jagten på midtbanespillere for de engelske giganter, Chelsea og Manchester United.
Chelsea FC jagter Juan Mata
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea FC sættes i øjeblikket i forbindelse med Tottenhams kroatiske midtbanekreatør, Luka Modric. Men nu skulle de ifølge engelske medier også have aflagt et bud på spanske Juan Mata, der dog er blevet afvist.
Chelseas ejer, Roman Abramovich har givet klubbens træner, Andre Villas-Boas grønt lys til at byde omkring 165 millioner kroner på Juan Mata. Hans nuværende klub, Valencia, har imidlertid afvist tilbuddet.
Valencia skulle dog være villig til at sælge, hvis der bliver budt yderligere 30 millioner kroner. Indtil juni havde Juan Mata ellers en frikøbsklausul på netop 165 millioner kroner.
Manchester United jagter 19-årig kæmpetalent
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manchester United er efter sigende på jagt efter Dortmund-stjernen, Mario Götze. Det blot 19-årige midtbanetalent var i sidste sæson storspillende, da han sammen med Dortmund vandt det tyske mesterskab.
Han har også optrådt på det tyske landshold syv gange på trods af sin unge alder. En handel vil dog sandsynligvis nok først komme på tale, hvis skiftet med Wesley Sneijder skulle gå i vasken.
Chelsea er klar til at købe to Porto-spillere
Kilde: The Telegraph
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Chelsea FC har allerede i dette transfervindue vist interesse for Porto-spilleren, Alvaro Periera. Nu skulle de så også være interesseret i at hente klubkammeraten, João Moutinho.
Chelseas træner, Andre Villas-Boas, der netop er skiftet til fra Porto FC skulle være interesseret i at hente nogle af spillerne fra sin gamle klub. De to spilleres priser skulle løbe op i en pris i omegnen af 380 millioner kroner.
Sneijder er klar på lønnedgang
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Wesley Sneijder er tæt på at skifte til Manchester United. Et skifte, som han efter sigende selv er umådelig opsat på at få igennem. Han tilbyder således, ifølge engelske The Sun, at gå ned i løn. I øjeblikket får han 1,75 millioner kroner om ugen hos Inter.
Han er dog villig til at stå til at tjene 1,25 millioner kroner om ugen, hvis han skifter til Manchester United. Handelen kræver dog, at de bliver enig med Inter, der ikke rigtig er villig til at lade hollænderen gå, hvis også Samuel Eto’o skifter væk.