Officielt: Pape Pate Diouf er ny FCK-angriber

0

Officielt: Pape Pate Diouf er ny FCK-angriberFC København har skrevet en fireårig kontrakt med Molde-angriberen Pape Pate Diouf. Han har første træningspas i dag.

FC København har hentet en forstærkning til angrebet. Der er tale om Molde-angriberen Pape Pate Diouf, der har over de sidste fem år har scoret 44 mål i 127 kampe for klubben.

Diouf har signeret en fireårig aftale med løverne, og den 25-årige angriber får trøje nummer 13 hos københavnerne.

“Det glæder mig, at vi er lykkedes med at hente Pape til FC København. Pape har i sine år i Molde FK udviklet sig til en hårdarbejdende og målfarlig venstrekant, der meget gerne opsøger spillet i feltet, hvor han med sit fremragende hovedspil matcher hvem som helst,” forklarer sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside, og han fortsætter:

“Vi har efterhånden haft et øje til Pape i et stykke tid, og mon ikke N’Doye glæder sig over en landsmand i klubben. Jeg ved at det er et stort tab for Molde FK i kampen om det norske mesterskab, og derfor skal der også lyde en særlig tak til Ole Gunnar Solskjær & Co for en god og reel dialog.”

Pape Pate Diouf, der er landsmand med FCK-topscorer Dame N’Doye, glæder sig over skiftet til den danske hovedstadsklub.

“Jeg har haft fem fantastiske år i Molde, men jeg kunne ikke sige nej til Skandinaviens største klub, da muligheden bød sig. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, og især at få mulighed for at spille med om Champions League-kvalifikation, siger Diouf til klubbens hjemmeside, og han uddyber:

“Jeg ved at der er større konkurrence om pladserne her i København, men jeg er klar til at tage kampen op og bide mig fast på holdet.”

Diouf har i indeværende sæson af Tippeligaen scoret 12 mål i 15 kampe, og FCK har efter sigende måttet betale omkring 18 millioner kroner for angriberen.

Bekræftet: Zapata skifter til Villarreal
Dagens rygter - 11. juli 2011

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE