
Foto: Fodbold-transfers.dk
Den 18-årige angriber, Stanley Iheanacho, kan nu kalde sig FC Midtjylland-spiller.
Han har skrevet under på en femårig kontrakt med midtjyderne.
I første omgang vil han tørne ud for klubbens U19-mandskab.
“Vi har med en spiller at gøre, som har en flot fysisk pakke. Han besidder en ekstrem topfart og har scoret mange mål gennem sin ungdomstid,” fortæller vicesportschef Ove Pedersen til klubbens hjemmeside.
Hovedpersonen selv er også glad for aftalen.
“Jeg er virkelig glad, og det er noget, jeg har ventet på længe. Det har været en hård kamp at komme hertil, så at jeg står her nu, betyder meget for mig,” siger han til FCM.dk.