Den tidligere Chelsea-spiller, Vinnie Jones, mener, at klubben bør sælge deres anfører, John Terry, for at komme med i den absolutte top af engelsk fodbold igen.
Henover sommeren skiftede Chelsea FC deres daværende cheftræner Carlo Ancelotti ud med portugisiske Andre Villas-Boas. Det er dog ikke gået som ønsket. Nu mener en tidligere Chelsea-spiller, at John Terry er hovedproblemet.
“Jeg vil ærlig talt ikke blive overrasket, hvis John Terry skifter. Nogle gange må man rydde bordet. Man tænker måske, hvordan man kan lade en som John Terry smutte,” udtaler Vinnie Jones til BBC, der tidligere har spillet i klubben og fortsætter:
“Men nogle gange må man bare lade de største spillere smutte og lade andre komme ind. Jeg håber og tror, at Andre Villas-Boas får lang snor af Roman Abramovich.”
Samtidig fastlår Vinnie Jones, at Andre Villas-Boas står lidt i skyggen af John Terry, og at portugiseren bliver nødt til at tage beslutninger mod fansnes holdninger. Waliseren spillede selv i klubben tilbage i 1992.