Den tidligere Manchester United-forsvarsprofil, Nemanja Vidic, har i dag valgt at stoppe sin karriere i en alder af 34 år.
Den serbiske forsvarer, Nemanja Vidic, tog for nyligt af sked med Inter, da han fik ophævet sin kontrakt med klubben.
Vidic vil dog ikke være at finde i en ny klub. I dag har han nemlig annonceret sit karrierestop.
Den 34-årige serber stopper karrieren med øjeblikkelig virkning.
“Tiden er kommet til at stille støvlerne på hylden. De skader, som jeg har haft i de sidste år, har sat sine spor. Jeg vil gerne takke alle de spillere, som jeg har spillet sammen med, alle managers og trænere, jeg har samarbejdet med, og jeg siger et stort tak til alle fans for deres støtte gennem alle årene,” fortæller Nemanja Vidic ifølge BBC Sport.
Vidic vil primært blive husket for sine glorværdige år i Manchester United, som han repræsenterede fra 2006 til 2014. Han nåede blandt andet at vinde fem mesterskaber og et Champions League-trofæ med klubben.
Han startede seniorkarrieren i Røde Stjerne, hvor han spillede 95 kampe i perioden 2001-2004. Herefter tog han til Spartak Moskva, som han spillede for fra 2004 til 2005. Her spillede han 41 kampe. Derfra skiftede han til Manchester United, hvor han i alt nåede at spille 300 kampe og score 21 mål.
I hans sidste klub Inter Milan opnåede han 28 kampe og et enkelt mål i perioden 2014 til 2016.