AaB bekræfter: Forhandler om Spalvis-salg

0
Foto: AaB

Foto: AaB

AaB bekræfter her til morgen i en fondsbørsmeddelelse, at de forhandler med en udenlandsk klub om et salg af topscorer, Lukas Spalvis.

Weekenden over er Lukas Spalvis blevet meldt tæt på Sporting Lissabon. Lørdag blev han spottet i Frankfurt-lufthavn ved flyet, der havde kurs mod Portugal.

Nu bekræfter Superliga-topscorerens klub, AaB, også, at de forhandler med en udenlandsk klub om et salg af Lukas Spalvis – dog først til sommer.

“Aalborg Boldspilklub A/S har indledt forhandlinger med en udenlandsk klub om et salg af spilleren, Lukas Spalvis, gældende fra sommeren 2016,” skriver nordjyderne i en fondsbørsmeddelelse og tilføjer:

“Yderligere informationer vil tilgå Fondsbørsen, når der enten er opnået en aftale eller forhandlingerne er brudt sammen.”

Indtil videre har diverse medier spekuleret i en pris på cirka 18 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE