AaB-boss: Almeria skylder intet

0

AaBAlmeria har betalt det, de skyldte for Michael Jakobsen-handlen fra 2011. Det forsikrer AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde. 

FIFA har tilkendt Primera Division-klubben, Almeria, en pointstraf på tre point, fordi de havde et udestående med de danske mestre, AaB, fra en handel involverende Michael Jakobsen i 2011.

Den spanske avis, Marca, skrev, at spanierne skyldte AaB mellem 375.000 og 450.000 kroner, men det afviser AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, som samtidig forsikrer, at pengene er blevet betalt.

”Vi har fået pengene nu. Det gjorde vi omkring årsskiftet,” siger Gaarde til Nordjyske og skyder Marcas gæt på beløbet til jorden:

”Det er et alt for stort beløb. Det sidste beløb, vi manglede, inden årsskiftet var rentebetalinger, og det var et meget, meget lavere beløb.”

Almeria har appelleret FIFA’s straf til den internationale sportsdomstol, CAS.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE