
Foto: Unisport.dk
I januar måned blev midtbanespilleren Filip Lesniak meldt på vej væk fra AaB, og nu fortæller klubbens sportsdirektør at et salg fortsat er en mulighed, selvom transfervinduet er lukket i mange lande.
“Filip er meget ambitiøs og i en alder, hvor han skal spille kampe. Transfermarkedet i Østeuropa er stadig åbent, og det er jo ikke et fjernt marked for ham,” siger Gaarde til Nordjyske og tilføjer:
“Vi har været i dialog med Filip, og vi har været i dialog med flere klubber om et salg. Der har bare ikke været den rigtige mulighed endnu, men et skifte et bestemt stadig aktuelt.”
22-årige Lesniak står noteret for otte Superliga-kampe for AaB i indeværende sæson.
Han skiftede til nordjyderne tilbage i juli måned 2017 på en treårig aftale, efter at han var blevet fritstillet i Tottenham Hotspur.