
Foto: Shutterstock
Den Real Madrid-ejede kantspiller, Rodrygo Goes, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, grundet manglende spilletid i Los Blancos, og Liverpool og Arsenal står klar i kulissen.
Han har tidligere været en særdeles god profil for Real Madrid og selvskrevet i start-11’eren på den ene kant-position.
Men under den nyansatte Xabi Alonso har den 24-årige brasilianer, Rodrygo Goes, ikke fået meget spilletid, da det kun er blevet til 330 minutter i La Liga.
Tiden i den spanske hovedstad kan derfor snart være forbi, da et skifte til Premier League stadig lurer.
Det skriver mediet, CaughtOffside.
For mediet nævner, at den 24-årige spiller stadig er øverst på ønskelisten hos Premier League-giganterne, Liverpool og Arsenal.
Konkret berettes der om, at Real Madrid forlanger hele 85-90 millioner euro for spilleren, hvilket omtrent svarer til 635-672 millioner danske kroner.
Rodrygo står noteret for hele 68 mål og 53 assists i 285 kampe for Los Blancos.
Rodrygos kontrakt med Real Madrid udløber i sommeren 2028.