AaB-boss: Ny træner skal kunne vinde Superligaen

0

AaB-boss: Ny træner skal kunne vinde Superligaen

Foto: Unisport.dk

Den kommende AaB-cheftræner skal kunne gøre klubben til danske mestre, fastslår klubbens sportschef, Inge Andre Olsen, overfor norsk TV2. 

AaB er som følge af triste omstændigheder kommet på trænerjagt, efter Jacob Friis torsdag stoppede brat som træner i klubben på grund af sin datters alvorlige sygdom.

Det har skabt mere arbejde til AaB’s sportschef Inge Andre Olsen, der skal finde den rigtige træner til at stå i spidsen for nordjyderne.

Den norske sportschef insisterer dog på, at han ikke vil stresse med opgaven.

“Vi kommer til at bruge den tid, der skal til. Vi skal finde den rette mand. Vi ønsker at have det på plads hurtigst muligt, men det også vigtigt at finde det bedste alternativ og en mand, vi tror på i fremtiden. Det tager den tid, det tager. Vi er på jagt efter en, der kan vinde Superligaen,” udtaler Inge Andre Olsen til norsk TV2 og uddyber:

“Målsætningen og kravene er hårde. Vi skal finde en, der kan udvikle vores spil, udvikle det offensive og være loyal mod klubbens plan om at udvikle egne spillere fra Nordjylland. Det er en stor pakke, der skal på plads,” lyder det fra AaB-chefen.

I samme interview slår Inge Andre Olsen fast, at spekulationer om Ståle Solbakken ikke er andet end spekulationer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE