AaB-spiller om Juventus: Vi må se hvad der sker

0
AaB-spiller om Juventus: Vi må se hvad der sker

Foto: Shutterstock

Den bare 16-årige AaB-keeper Theo Sander har været til prøvetræning i Juventus, og nu er han tilbage i Nordjylland, men han ved ikke, om skiftet kommer. 

Superliga-klubben AaB råder over keeper-stortalentet Theo Sander, der trods sin meget unge alder har imponeret med gode præstationer for blandt andet klubben U19-hold.

Serie A-topklubben Juventus har igennem den seneste tid udvist interesse for keeperen, og det har udmøntet sig i prøvetræning den seneste uges tid.

Om det kommer til at betyde et skifte ved Theo Sander ikke selv, men selve oplevelsen med at træne med i en storklub var givende for den talentfulde keeper.

“Jeg havde nogle samtaler dernede og trænede med. Så må vi se, hvad der sker. Det er altid fedt, at der er klubber, som vil have en. Så ved man, at man gør noget rigtigt ude på træningsbanen hver dag,” udtaler han til Nordjyske.

Til samme avis udtaler talentet, at han helst så sig selv tørne ud i England, men at Italien til gengæld heller ikke ville være et dumt sted.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE