Aabech og Randers enige om kontraktophævelse

0

Aabech og Randers enige om kontraktophævelseRanders FC er blevet enige med Lyngbys Kim Aabech om at rive kontrakten i stykker, efter at han gav udtryk for, at han ikke ønskede at skifte til kronjyderne længere.

Lyngby BK-spilleren Kim Aabechs overraskende skifte til Randers FC, bliver ikke en realitet alligevel.

Aabech udtrykte tidligere på dagen over for Randers Amts Avis, at han ikke ønskede at spille for Randers, som i øjeblikket er anklaget for at have forbrudt sig mod FIFA’s regler ved at kontakte den offensive spiller bag ryggen på Lyngbys ledelse.

Efter FIFA’s regler er det nemlig kun tilladt, at kontakte en spiller seks måneder før kontraktudløb.

Både Aabech og Randers FC er nu blevet enige om, at de vil annullere den aftale, de har signeret, som ville have medført, at Aabech ville skifte til kronjyderne 1. juli 2011.

“Jeg kan bekræfte, at Randers FC og Kim Aabech har valgt at rive kontrakten i stykker, så ingen af parterne er bundet til nogen aftale til sommer. Jeg er utroligt glad for, at både Kim Aabech og Randers har fundet frem til en mindelig aftale om at gå hver til sit,” forklarer Kim Aabechs advokat Jeppe Stokholm til sporten.dk.

Tidligere på dagen kunne DBU meddele, at de havde åbnet en disciplinærsag mod Randers FC og Kim Aabech.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE