Randers FC har på Deadline Day solgt backen Oliver Olsen til den tyske klub Bochum.
Randers FC har taget afsked med backen Oliver Olsen, som er blevet solgt til den tyske klub Bochum.
Backen har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2030.
“Oliver er en fantastisk spiller og har gjort det fremragende siden han kom til Randers FC og har både på og uden for banen været en vigtig del af holdet,” siger sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Der har i stykke tid været interesse for ham, og det er en rigtig god historie for både Randers FC og Oliver, at vi nu kan sende ham videre til en stor tysk klub som VfL Bochum. Vi er taknemmelige for hans indsats og ønsker ham alt det bedste i Tyskland.”
25-årige Olsen havde oprindeligt kontraktudløb med kronjyderne til sommer.
Oliver Olsen har fået i Ransders FC siden sommeren 2023, hvor han kom til klubben fra FC Midtjylland.
Han nåede at spille 83 kampe, score fire mål og levere syv assists.
I Bochum får han Uwe Rösler som cheftræner. Klubben ligger i øjeblikket på ottendepladsen i 2. Bundesliga.