AC Milan: To legender forlænger – En stopper

0

AC Milan: To legender forlænger - En stopperAC Milans ledelse har i dag haft travlt med kuglepennene for at forlænge med to af klubbens store profiler, mens man har erkendt, at en tredje takker af.

AC Milan kunne i denne sæson glæde sig over, at man sikrede sig mesterskabstitlen. Men ledelsen havde dårligt nok fået armene ned, før de var klar til at forlænge med en række af holdets profiler.

Tidligere har Thiago Silva, Flavio Roma og Mark van Bommel tegnet nye aftaler, mens blækket på to nye kontraktforlængelser i dag blev sat.

Den rutinerede forsvarer Alessandro Nesta valgte således, at forlænge frem til 30. juni 2012. Den 35-årige forsvarsveteran har døjet med skader, men han har altså ikke opgivet håbet om at kunne repræsentere klubben af den grund.

Den 37-årige angriber Filippo Inzaghi kunne følge samme formel, da han signerede en aftale, der ligeledes udløber i sommeren 2012.

Til gengæld blev det fastslået i dag, at midtbaneprofilen, 31-årige Andrea Pirlo, stopper i klubben, når den nuværende kontrakt udløber den 30. juni 2011.

“Jeg er mødt op for at tage afsked. Det har været ti uforglemmelige r i klubben, og der er enighed om skilsmissen,” forklarede Pirlo til Sky Sport Italia.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE