Chelsea er på jagt efter en afløser for Ashley Cole. Atletico Madrids Felipe Luis er øjensynligt førstevalg på den plads. Hans agent siger, at London-klubben har spurgt på ham.
Chelsea har taget afsked med deres mangeårige venstreback, Ashley Cole. Dermed skal man nu finde en afløser, og ser Atletico Madrids venstreback, Felipe Luis, ud til at være den oplagte kandidat.
Luis’ agent bekræfter også, at der har været kontakt.
“Interessen er der, men Atletico ønsker ikke at sælge ham. De har besluttet sig for at holde fast i en stor del af truppen frem mod næste sæson. Vi må se, hvad der sker, men de har intentioner om ikke at sælge,” forklarer Felipe Luis’ agent, Manuel Garcia Quilon, til AS.
28-årige Luis har tilbragt de sidste fire sæsoner i klubben. Hans kontrakt med de nykårede spanske mestre løber i yderligere tre sæsoner.