Agent om AC: Startplads eller januarsalg

0
Agent om AC: Startplads eller januarsalg

Foto: shutterstock.com

Andreas Christensen skal sælges til januar, hvis ikke han begynder at få spilletid inden, fastslår hans far og agent Steen Christensen overfor TV3 Sport.

Efter ansættelsen af Maurizio Sarri er Andreas Christensen røget ud i kulden i Chelsea.

Den danske stopper har således ikke spillet et eneste minut i Premier League i denne sæson. Og det er Christensens far og agent Steen Christensen langt fra tilfreds med.

“Jeg er af den overbevisning, at vi vil forsøge at flytte Andreas til vinter. Til jul skal der ske noget andet. Hvis ikke han spiller,” siger Steen Christensen til TV3 Sport og nævner samtidig to lande, der vil passe godt til forsvarsspilleren:

“Tyskland passer rigtig godt i forhold til spillestil, og det samme gør Spanien. Så det kunne sagtens være et af de to lande, vi går efter, hvis det er.”

22-årige AC har fået spilletid i tre kampe i denne sæson – to gange i Europa League og en enkelt gang i ligacuppen.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE