Agent om Slimane: Har ingen planer om Brøndby-exit

0
Agent om Slimane: Har ingen planer om Brøndby-exit

Foto: Unisport

19-årige Anis Ben Slimane er rigtig glad i Brøndby og skal ingen steder i transfervinduet til januar, forsikrer den talentfulde midtbanespillers agent.

Anis Ben Slimane slog i sidste sæson igennem til Brøndbys førstehold, og talentet har været sat i forbindelse med flere storklubber i løbet af efteråret.

Fodbolddirektør i BIF, Carsten V. Jensen, har bekræftet, at Slavia Prag tidligere har budt på unge Slimane, mens også Arsenal har været meldt interesserede.

Den 19-årige midtbanemand, der i sommer forlængede sin kontrakt frem til sommeren 2024, bliver dog i Brøndby i foråret, siger hans agent.

“Anis er i Brøndby, og det er han rigtig glad for. Der er ingen planer om, at han skal nogen steder i januars transfervindue, men derudover har jeg ikke nogen kommentarer til hans situation. Det er heller ikke så længe siden, at han forlængede sin kontrakt,” udtaler Otman El Falaki, der er Slimanes agent, til tipsbladet.dk.

Anis Ben Slimane har optrådt 11 gange for Brøndby i dette efterår, dog kun to gange fra start.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE