Agent: Ronaldo spiller ti år mere i Real Madrid

0

Cristiano RonaldoBallon d’Or-vinderens agent, Jorge Mendes, er overbevist om, at Cristiano Ronaldo kan spille endnu ti sæsoner i Real Madrid

Cristiano Ronaldos agent, Jorge Mendes, er ikke et sekund i tvivl om, at den portugisiske verdensstjerne har endnu ti år at tilbyde Real Madrid.

Ronaldo blev ellers forleden citeret for at sige, at han ikke var afvisende over for tanken om at slutte sin karriere af i brasiliansk fodbold, men det mener verdens bedste fodboldsspillers agent altså ikke er aktuelt.

Mendes er nemlig overbevist om, at Portugals landsholdsanfører vil slutte sin aktive fodboldkarriere på Santiago Bernabeu, og med sin professionalisme og træningsiver kan det snildt først blive om endnu ti sæsoner.

”Jeg er næsten sikker på det, ja – han vil slutte sin karriere i en alder af 38 eller 39, fordi han endnu har så meget at give,” siger Jorge Mendes til Marca.

”Alle ved, at han er det bedste eksempel på en professionel: Han er en person, der ved, hvordan man passer på sig selv.”

Næste kamp for Cristiano Ronaldo og Real Madrid er i morgen mod Cordoba.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE