Agent: To kæmpebud på Paulo Dybala

0

PalermoBåde Paris Saint-Germain og Chelsea har budt mere end 300 millioner kroner på Paulo Dybala, men det er ikke nok, fortæller argentinerens agent. 

Paulo Dybala forlader med stor sandsynlighed Palermo efter denne sæson, men det bliver ikke for en slik. Palermo-præsident Maurizio Zamparini ved nemlig, hvad han vil have for sit argentinske stjernefrø.

Ifølge den 21-årige angribers agent har Serie A-klubben således afvist to store bud fra henholdsvis Paris Saint-Germain og Chelsea.

”Paris Saint-Germain er allerede kommet med et bud på 343 millioner kroner, og Chelsea har budt 305 millioner kroner,” fortæller Gustavo Mascadi til Gazetta dello Sport og tilføjer:

”Vi er nu på et stadie, hvor vi ikke kan få prisen under 360 millioner kroner. Paulo har ikke travlt og vil tage sin beslutning roligt.”

Paulo Dybala har i denne sæson lavet 13 mål og 10 assists for Palermo, som han kom til i 2012.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE