Agent: Vidic forlænger ikke med United

0

Nemanja VidicNemanja Vidic’ kontrakt med Manchester United udløber til sommer, og ifølge hans agent bliver den ikke forlænget. 

Vidic kom til Manchester United fra Spartak Moskva i 2006 og har siden udviklet sig til at blive en af klubbens største profiler både på og uden for banen.

Han er netop nu anfører for David Moyes’ mandskab, som har skuffet fælt i denne sæson. Men Moyes bliver måske snart tvunget til at finde en ny kaptajn for de røde djævle.

Serberens kontrakt med United udløber til sommer, og hvis man skal tro hans agent, Silvano Martina, bliver den aftale ikke forlænget.

“Med sin nuværende kontraktsituation har Vidic flere hold til at kigge på sig. Han er en rigtig dygtig spiller og vil ikke have problemer med at finde en ny klub. Lige nu forholder vi os i ro. I øjeblikket vil jeg dog udelukke en forlængelse med Manchester United,” siger Vidic’ agent til Radio CRC.

Trods Nemanja Vidic – som resten af United-holdet – ikke har spillet op til evne i denne sæson, bliver han alligevel kædet sammen med en del store europæiske klubber – som eksempelvis italienske Napoli.

Det skifte vil serberens agent dog ikke puste mere liv i.

“Napoli? I øjeblikket er der ingen kontakt,” fortæller Silvano Martina.

Nemanja Vidic har spillet 18 kampe i alle turneringer for Manchester United i denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE