PSG-stjernen, Zlatan Ibrahimovic, kan være på vej til Premier League, hvis spillestil han ifølge sin agent er skabt til.
Zlatan Ibrahimovics kontrakt med Paris Saint-Germain udløber til sommer, og indtil videre peger pilen mod et farvel til den franske storklub.
I stedet kan den 34-årige svensker være på vej til Premier League, hvor spillestilen passer ham perfekt.
Det er i hvert fald holdningen hos angrebsstjernens agent.
“Jeg vil gerne se ham i Premier League. Jeg synes, han er skabt til spillestilen med hans styrke, evner og teknik, og fodbolden lever på stadionerne med en fantastisk atmosfære,” siger Mino Raiola til Sky Sports og fortsætter:
“Der er mange projekter på vores bord, men han har ikke besluttet sig endnu. I teorien kan han tage til England, da han er transferfri, og der vil altid være interesserede klubber. Men jeg ved virkelig ikke, hvad der kommer til ske.”
Zlatan Ibrahimovic er allerede blevet kædet sammen med klubber i USA, Kina og Qatar.