AGF bekræfter: Glen Riddersholm er ny cheftræner

0

AGFAGF har netop bekræftet, at de har ansat Glen Riddersholm som ny cheftræner. Han har fået en kontrakt frem til sommeren 2018.

Efter Morten Wieghorsts fyring lørdag formiddag er FC Midtjyllands guld-træner, Glen Riddersholm, blev kædet sammen med jobbet i Århus.

Nu bekræfter AGF så, at de er nået til enighed med Riddersholm om en kontrakt frem til sommeren 2018.

“Vi er glade for, at en trænerkapacitet som Glen har sagt ja til at stå i spidsen for vores Superliga-hold. Det har været vigtigt for os at finde en cheftræner, som kan bygge videre på det projekt, vi har sat i gang, og som er en fagligt kompetent leder med stor gennemslagskraft.”

“Glens meritter taler for sig selv, og han har vist, at han er i stand til at skabe resultater samtidig med, at han udvikler den enkelte spiller og et stærkt kollektivt,” siger AGF-sportschef, Jens Andersson, i en pressemeddelelse.

Glen Riddersholm bliver præsenteret på et pressemøde klokken 15.00. Han får følgeskab af Lars Friis, der også var hans assistent i FC Midtjylland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE