Manchester City bekræfter i dag på klubbens hjemmeside, at den ghanesiske midtbanespiller Mohammed Abu bliver lejet ud til AGF indtil 31. december.
Selvom der er stor forskel på både rang og økonomi mellem Manchester City og AGF, har de to klubber alligevel handlet med hinanden i dag.
Det drejer sig om den 21-årige midtbanespiller Mohammed Abu, som kommer til AGF på en lejeaftale.
Dette bekræfter den engelske storklub på deres officielle hjemmeside, hvor der meddeles, at aftalen gælder indtil d. 31. december.
Mohammed Abu kom til Manchester City i 2010, og har siden da været lånt ud til fem forskellige klubber. Nu bliver AGF den sjette.