AGF har i dag præsenteret et halvårsregnskab, der viser et minus på 4,8 millioner kroner.
Aarhus Elite A/S, der er selskabet bag AGF, har i dag præsenteret halvårsregnskab for den sidste halvdel af 2012.
Regnskabet viser et underskud på 4,8 millioner kroner, hvilket er et godt stykke mindre end de 7,7 millioner kroner, som de fremlagde i samme periode året forinden.
AGF kan samtidig glæde sig over, at omsætningen også er forbedret. Den lyder nu på 56,3 millioner kroner fra 45,7 millioner kroner.
Selskabet forventer, at man vil reducere underskuddet for regnskabsåret 2011/2012, der samlet set lød på 15,3 millioner kroner.