Agger: Har aldrig villet forlade Liverpool

0

Daniel AggerLiverpool-forsvarsspilleren Daniel Agger udtaler i dag, at han aldrig har overvejet at forlade den engelske klub, da hele holdet er en stor del af ham.

Et af de varmeste transferemner for Liverpool og Barcelona denne sommer, har været danske Daniel Agger, som den spanske storklub har jagtet i flere uger nu.

Men et køb af det danske landsholds anfører er det endnu ikke blevet til, og nu benægter forsvarsklippen da også i dag, at han har ønsket at forlade ‘The Reds’.

”Det er åbenlyst at Barca er en meget stor klub, men jeg har aldrig overvejet at forlade Liverpool, medmindre at de ønsker at sælge mig,” citeres Agger for af det spanske medie Sport, og han fortsætter:

”Personerne, lederene og spillerne er en integreret del af mit liv. Jeg har desuden YNWA tatoveret på mine knoer,” tilføjer han.

28-årige Daniel Agger ser dermed i høj grad ud til at blive i Liverpool, for hvem han efter sin ankomst fra Brøndby i 2006 har optrådt over 200 gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE