Ajax-boss om Eriksen-rygter: Ikke på tale lige nu

0
Ajax-boss om Eriksen-rygter: Ikke på tale lige nu

Foto: Shutterstock

Ajax-cheftræner Erik Ten Hag er en stor fan af 28-årige Christian Eriksen, men han afviser rygterne om, at Ajax forsøger at hente den danske Inter-reserve.

Danske Christian Eriksen er på vej væk fra Inter, men det helt afgørende spørgsmål er, hvor fremtiden ligger for kreatøren.

Den danske landsholdsprofil sættes i øjeblikket i forbindelse med en række forskellige klubber, og for nylig skrev La Gazzetta dello Sport, at både Ajax og Wolves har spurgt ind til Eriksen.

Men den historie afviser Ajax-cheftræner Erik Ten Hag, selvom han er imponeret af Eriksens store kvaliteter.

“Hvem er ikke en fan af ham? Sådan en spiller vil altid være en gevinst, men det er ikke på tale lige nu,” forklarer Ten Hag overfor hollandske NOS.

Christian Eriksen er sat til salg i Serie A-storklubben, og den 28-årige offensivspiller er over den seneste tid blandt andet kædet sammen med store klubber som PSG, Arsenal og Valencia.

Danskeren spillede i Ajax i årene fra 2009 til 2013.

Medie: Pochettino vil hente Spurs-anfører til PSG
Medie: Özil i forhandlinger om vild MLS-aftale

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE